Mange sportsgrene kræver efterhånden et stort forbrug af udstyr, så hvis man for eksempel ønsker at dygtiggøre sig i kajaksporten, i paddle, trailløb eller noget helt andet, så vil det i langt de fleste tilfælde kræve, at man samler til sig. Disse ting kan være gode at overveje.
Fodtøjet
I mange sportsgrene er der sat krav og anbefalinger til, hvad man bruger af udstyr til fødderne. Hvis man skal løbe langt, så er løbesko et must. Skal man vandre, så skal der helst en god sål på en vandrestøvle, og måske også ankelstøtte, så foden er godt beskyttet på hele turen. Også i vandsportsgrene, som kajak, er der neoprensko, som varmer og gør sporten mere tilgængelig. Med kajaksko bliver det nemlig lettere at komme ud på vandet om vinteren også, fordi fødderne ikke bliver påvirket af kulden og det kolde vand. Så med en våddragt og tilhørende sko kan sporten gøres til en helårssport.
Fødderne er vores bærende fundament, så hvis kvaliteten ikke er i orden, så vil det sandsynligvis hurtigt kunne mærkes, måske ved skader eller ømhed. Derfor er det en god ide at undersøge og læse om mærkerne eller at søge vejledning, uanset om man skal afsted med et par løbesko, vandresko eller kajaksko.
Inderste lag
Det er jo forskelligt i alle sportsgrene, hvad der er brug for at udstyr, og man skal ofte kigge langt videre end kun kajaksko og løbesko. I de fleste tilfælde vil der være sved inkluderet i sporten, og det sætter krav til det tøj, du har på. Tøjets materiale har nemlig en stor betydning for, hvor meget tøjet suger eller afviser sved, og dermed en betydning for, hvor varm eller kold din krop vil blive. Hvis du skal vandre langt, så vil et inderste lag af merinould måske være det rette valg. Eller under en løbetur, en svedabsorberende løbetrøje. Kig efter god kvalitet.